Posted on

1. To My Mother

Your breath in my hair
the steady rhythm of your waves
on your sands.

I want to tell you so many things
but I don’t know how.
I don’t really know
how I feel about you.

There’s one things only
that I know for sure:
my world started with you.

Your fjord held me safely
tucked in its arms.
Your waters washed me,
your trees shaded me,
your sun kept me warm.

Your voice whispered to me
through my syrup-sweet speech;
softer than cotton wool.

You hold me too tightly –
you smother me –
my fierce warrior mother
who fights no more.

You smile at me through tears
when you beg me to stay
while you beg me to go –

Posted on

1. Til min mor

Dit åndepust på mit hår –
den stabile rytme af bølgerne
på dine strande.

Der er så mange ting jeg ønsker
at fortælle dig uden at vide hvordan.
Jeg ved ikke rigtig
hvordan jeg har det med dig.

Kun én ting ved jeg
med sikkerhed:
min verden startede hos dig

Din fjord holdt mig
sikkert i sine arme.
Dit vand vaskede mig,
dine træer skyggede for mig,
og din sol varmede mig.

Din stemme hviskede til mig
gennem mit sirups-søde sprog;
blødere end vat.

Du holder mig for tæt –
du kvæler mig –
moder, heftige valkyrie
som ikke mere kan slås.

Du smiler til mig gennem tårer
når du beder mig om at blive hos dig
mens du beder mig om at gå –

Posted on

2. Fluctuation

My country is in flux –
nothing is fixed,
it ebbs and flows like water –
the coastline dances before my eyes
and my emotional people
try to cloak their shifty hearts
in words that sound like logic
(but are just lies)…

The weather laughs and plays
however it sees fit
and while we dodge the hail
an August day
we dodge our insecurities
every single day
(no less)…

My country fluctuates –
the moment that you think
you’ve caught the gist of it
it does a pivot
and you grasp in vain.

Posted on

2. Bølgen

Mit land bølger frem og tilbage –
intet ligger fast,
det har ebbe og flod som vandet –
som kysten der danser for mine øjne
og mit følsomme folk
der forsøger at skjule urolige hjerter
bag ord der lyder logiske
(men som blot er løgne)…

Vejret griner; det leger
som det nu har lyst til
og mens vi undviger hagl
en dag i august
undviger vi vores usikkerheder
hver eneste dag
(intet mindre)…

Mit land der er i bevægelse –
det øjeblik du tror
at du har fanget essensen
så drejer det brat omkring
og du holder et tomrum.

Posted on

4. Denmark, I Could Nod Off

Golden light upon the fields –
I can feel the steady breath
of the dark, wet topsoil
underneath my feet.

I can feel the heartbeat
in the passing breeze –
the sound of a soft-spoken voice
is in the rustle of the leaves.

Denmark; I could nod off
in your safe, warm fetal water –
close my eyes on the rest of the world
if only I could forget the cost.

Posted on

5. The Faces of My Country

The faces of my country –
there are so many of them.
I wake up every morning
to an altered one.

She’s warm and cold
interchangeably
at any given time –
happy, sad; melancholy –
old yet still a child.

She’s shifty; unpredictable
and yet a constant current
of restlessness,
uncertainty,
security addiction
and deadly curiosity
is there to underpin her every action.

Posted on

5. Mit lands ansigter

Mit lands ansigter –
der er så mange.
Jeg vågner hver morgen
til et nyt.

Hun er omskiftelig –
varm og kold
på et hvilket som helst
givent tidspunkt –
glad, trist, melankolsk –
gammel, men stadig ung.

Hun er uforudsigelig
og dog; der er konstant
en understrøm af uro,
usikkerhed,
trygheds-afhængighed
og dødelig nysgerrighed
bag hver evig eneste handling.