Posted on

Voks

Der drypper energi ud ad mine porer –
kan de ikke se det?
En klæbrig, voksagtig substans
der siver ned ad mig
og ud over gulvet.
Jeg skrumper lige så stille,
og studerer mine fingre
mens de langsomt
går i opløsning –
trækker sig baglæns ind i hånden
og siver ned ad armen –

Jeg ser mig omkring
bag voksregnen fra min pande –
har nogen set det ske?
Men de ser alle kun
på sig selv
når deres øjne ser på andre –

Og så smelter mine øjne
og jeg venter utålmodigt på
at mine tanker
– som det sidste! –
vil ophøre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.