Posted on

Portalen

Dørens magi
skræller smilet af mit ansigt
og kaster det op i vinden –
det bliver svært at fange
når jeg skal ud igen.

Dette ene skridt over tærsklen
fører mig fra én verden
til en anden.
Men selv herinde klæber det til mig;
menneskers øjne,
de ting de siger, som jeg ikke forstår –
tavsheden der langsomt kvæler mig.

Men smilet slipper jeg da i det mindste for.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.